Vejgaard kirkes Børnekor

Præsentation af Børnekoret
Børnekoret ved Vejgaard Kirke består af en gruppe glade piger mellem 9 og 12 år der synger. Vi øver i Sognehuset, i korrummet, hver torsdag fra 15:00-16:00. En korprøve begynder med lidt opvarmning for at få stemmen og kroppen i gang så vi er parat til at synge. Så går vi i gang med at øve. Vi synger sange og salmer i mange forskellige stilarter. Både stille sange, vilde sange, sjove sange og triste sange. Nogle synger vi for sjov, andre sange skal bruges ved en gudstjeneste eller til en koncert. Midtvejs i korprøven holder vi en lille pause hvor vi spiser kiks og saftevand.
Nye medlemmer
Er du glad for at synge. Kunne du tænke dig at få en masse nye venner samt spændende oplevelser. Og går du i 3. klasse. Kan du svare JA til spørgsmålene så er Vejgaard Kirkes Børnekor lige noget for dig.
For som korist i Børnekoret får du en masse gode oplevelser.
1. Bliver bedre til at synge
2. Deltager i fællesskabet med de andre korister
3. Medvirker ved gudstjenester og koncerter
4. Kommer på korstævne med andre kor
5. Overnatning i Sognehuset
6. Tjener lidt lommepenge.
Kort sagt: Masser af oplevelser og det koster ikke en krone at blive medlem af koret.
Børnekoret øver hver torsdag i sognehuset fra kl. 15:00-16:00. Koret følger skolernes ferieplan.
Hvis du gerne vil være medlem skal du blot ringe 29 87 25 29 eller sende en mail til korleder Laila Høgild Nielsen og blive skrevet op. Så modtager du et brev om hvornår du kan begynde i koret.



