Til start Start | Sideoversigt Sideoversigt | Kontakt Kontakt | Login EditPage / EditEnd
Sidemenu

Login Ungdomskoret



User login

Enter your username and password here in order to log in on the website:
Login

Vejgaard kirkes Ungdomskor



Præsentation af Ungdomskoret

Ungdomskoret ved Vejgaard Kirke består af unge piger i alderen 12-19 år. Koret øver hver torsdag i Sognehuset fra kl. 16:00-17.00. En korprøve begynder altid med lidt hyggesnak – vi er gode til at snakke og det skal jo ikke være hårdt arbejde det hele! Vi begynder med lidt opvarmning for at få stemmen og kroppen i gang. Så øver vi en times tid og slutter af med kiks og saftevand. Vi synger et meget blandet program for vi skal både bruge sange som passer til gudstjeneste og til fx en gospelkoncert. Vi arbejder meget med flerstemmig sang – både to- og trestemmigt. Vi har endvidere et godt samarbejde med Børne- & Ungdomskoret fra Hans Egedes kirke, hvor vi hjælper hinanden med at få musicals stablet på benene.

Nye medlemmer

Er du meget glad for at synge og har mod på at lære mere. Både at lære overstemmer eller understemmer og måske prøve at synge en solo. Ja, så er der masser af plads i Ungdomskoret til dig. Du skal gå i 6. klasse eller derover. Koret øver om torsdagen fra kl. 16:00-17.00 i Sognehuset. Hvis du har lyst til at blive medlem skal du bare ringe eller sende en mail til korleder Laila Høgild Nielsen. Så får du et brev om hvornår du kan begynde. Du må også meget gerne komme herned til en torsdagprøve og se om det er noget for dig. Det koster ikke noget at være medlem at koret og du får endda lidt løn for at synge til gudstjenester og koncerter. Hvis du så gerne vil være medlem skal du blot ringe 29 87 25 29 eller sende en mail til korleder Laila Høgild Nielsen

For spørgsmål til hjemmesiden samt fejlmelding skriv til: webmaster(at)vejgaardsogn.dkTil toppen

30-01-2012